Vokale perspektiver hos Per Nørgård
I efterårssemestret 2014 gik jeg efter flere års tilløb i gang med at undervise i udvalgte værker af Per Nørgård, som blev programsat ved to koncerter på Det Kgl. Danske Musikkonservatorium og Syddansk Musikkonservatorium. I forbindelse med forberedelserne til koncerterne begyndte jeg at systematisere den viden, jeg gennem årene havde indhentet om de forskellige typer af vokale udfordringer, der findes i Per Nørgårds musik.
Der sker en tydelig udvikling i Per Nørgårds vokale kompositionsteknik fra 1950’ernes forholdsvis traditionelle klassiske melodiske stof, via værket Prisme fra 1964 med de mange vokale eksperimenter, indtil en karakteristisk, ekspressivt udvidet brug af sangstemmen udfoldes i operaer og kammermusik i 1980’erne.
Alle værkerne indeholder forskellige grader af udfordringer for sangerens overordnede musikerskab. Der er melodiske forløb, som ikke umiddelbart er logiske, og som det kræver ekstra indstuderingstid at kunne høre for sit indre øre, og der er ikke mindst rytmiske strukturer af en meget høj vanskelighedsgrad. I værkerne fra 1960’erne og frem støder man dertil på regulære vokaltekniske udfordringer, idet Per Nørgård i stigende grad gør brug af ekstreme intervaller, talestemme, talesang og vokale effekter.
I to ret tidlige værker fra henholdsvis 1954 og 1956, 2 Recitativer og Sånger från Aftonland, finder man to meget nært beslægtede vokale universer. Recitativerne er dog recitativer og former teksten på en måde, som ligger tæt på den smukke, musikalske oplæsning af en tekst, mens Sånger från Aftonland må betegnes som deciderede sange med iørefaldende melodier, som kan associeres til en tilsyneladende bekendt svensk folketone. Især i recitativerne er der en del elementer af talesang og sang med luft på stemmen, som er noteret med krydser på de ønskede tonehøjder og her anes en kim til den enormt ekspressive brug af talestemmen, som Per Nørgård benytter sig af i senere værker som f.eks. Plutonian Ode og Lygtemænd i Byen.
For at kunne nå frem til en kunstnerisk og vokalteknisk brugbar fortolkning af værkerne bliver man nødt til at betragte alle de vokale udtryk som en del af en langt større helhed end den klassiske klangskønhed og egalitet, som vi i andre sammenhænge kæmper for at opnå. En forståelig måde at opfatte sin rolle på vil være at gå ud fra alt det, man kan synge normalt og smukt og så opfatte alt dét, der ligger udover dette, som afvigelser mod grimhed og effekter. Men de vokale udtryk er ligeværdige og skal forstås som sådan.
”Man kan overhøre mange af dagligdagens lyde som ligegyldig støj, men også opleve dem som en magisk indre verden, en ”anden” verdens håndgribelige tilstedeværelse midt i hverdagen. Per Nørgårds musik er en slags rejseskildring fra ørernes opdagerfærd gennem lydenes labyrinter.”[1]
Jeg har her forsøgt at samle nogle af de mest markante vokale og kunstneriske udfordringer under 6 overskrifter.
- Talestemmen
- Store intervaller og registerskift
- Vokale effekter
- Rytmer
- Klange
- Melodier
De beskrevne elementer vil stort set aldrig optræde isoleret, men vil oftest indgå i en helhed, hvor flere vokale greb er sat i spil samtidig. Under hver beskrivelse finder man korte audioeksempler samt henvisninger til værker, hvor netop disse vokal-kompositoriske greb er relevante.
Man vil utvivlsomt opleve en vis frustration i indstuderingsarbejdet idet man ikke kan arbejde i det tempo man plejer at kunne holde. Det er her vigtigt at holde sig for øje, at man giver sig selv de bedste betingelser for at kunne honorere de mange forskelligartede krav til vokalt udtryk uden at opleve stemmetræthed ved at have en klar idé om, hvad man vil, før man forventer af sig selv, at man kan komme med et reelt kunstnerisk bud.
Talestemmen
Den strukturerede talestemme – findes ofte noteret med krydser på nodelinjer eller evt på et trelinjet nodesystem. Man finder yderst sjældent sprechgesang i gængs Schönbergsk forstand, som jo også noteres med krydser på nodelinjer og hvor man forventes at ramme de eksakte toner. PER NØRGÅRD noterer med sine krydser en brug af omfang i talestemmen, volumen og også ofte præcise rytmer og indimellem også en friere timing i forhold til et akkompagnement. Hermed styrer han sangerens brug af talestemmen, således at man stort set aldrig vil komme til at tale hverdagsagtigt og privat, men vil være nødt til at arbejde med det talte som et bevidst vokalt udtryk. Det kan for nogle kvindestemmer føles hårdt at skulle tale i hele stemmens omfang, og det kan derfor være nødvendigt, at man som forberedelse på arbejdet laver deciderede tale-øvelser. Den ekspressive brug af talestemmen kræver at der støttes lige så konsekvent som ved normal sang. Man kan som øvelse finde en tekst, som man prøver at læse op med en bevidst varieret brug af talestemmen, f.eks. ved at variere taletempo, tale staccato og legato, tale med luft på stemmen og lege med at bruge hele stemmens ambitus i talestemmen samt variere dynamisk. Det er i høj grad et musikalsk arbejde, men er som øvelse helt løsrevet fra nøjagtigt noterede tonehøjder og rytmer.
Jeg har altid været lidt usikker på, om Per Nørgård faktisk ønsker, at kvindestemmer skal betragte krydser, der er noteret højt i systemet, som tale, der har samme tessitura som sangstemmens højde, eller om man blot skal bevæge sig op og ned i forhold til sit normale taleleje.
Jeg har faktisk fået modstridende meldinger fra Per Nørgård selv. Oftest har han bedt mig om ikke at tale oppe i min sangstemmes øverste register, men samtidig har han ved mange lejligheder udtrykt tilfredshed, når jeg faktisk har brugt hele omfanget af min talestemme. Jeg vil derfor foreslå, at man prøver sig frem og undersøger, hvad der giver bedst mening i en given kontekst. Man skal tage hensyn til sin egen tale- og sangstemmes karakteristika sammenholdt med det aktuelle musikalske univers.
Eksempler på værker hvori der indgår ekspressiv brug af talestemmen:
Prisme
Plutonian Ode
Lygtemænd i byen
[1] Karl Aage Rasmussen: Har verden en klang, s.219. (Gyldendal, 2000)
Plutonian Ode 01_02
Prisme 01_03
Lygtemænd 01_01
Nuit des Hommes 01_04 (kommer senere)
Videoeksemper (kommer senere)
Store intervaller og registerskift
Især i værkerne fra 1980’erne vil man støde på fraser, hvor sangstemmens melodi bevæger sig over meget store intervaller. Jeg tænker her på intervaller, som er større end en oktav. Groft generaliseret kan man sige, at der er to typer virkemidler, som de store intervaller bruges til.
- De kan forekomme som dramatiske stigninger og fald i et klangunivers, hvor stemmen skiftevis svinger mellem en grundtone og en anden af de overtoner, som en given tone alligevel indeholder. Det kan være vokalteknisk vanskeligt at udføre og kræver stor smidighed i stemmen. Det kan øves ved at sætte an på en tone i mellemlejet, som man holder i 2-3 slag (tempo 60) og derefter laver en lille cæsur uden at trække vejret igen, hvorpå man sætter an oktaven over uden at slippe fornemmelsen af grundtonens placering.
- I andre sammenhænge finder man de store intervaller som en del af en tekstlig nødvendighed, hvor udtrykket i en sætning “kræver” et stort omfang. Man møder det f.eks. i Gondellied, hvor der både er store intervaller i de linjer, der skal synges i det normale barytonregister og store intervaller i andre linjer, hvor sangeren skal skifte abrupt mellem barytonstemme og falset. Grebet er i denne sammenhæng med til at give udtryk for digterjegets skizofrene sind.
I første sats af værket Day and Night handler teksten om en fødsel oplevet indefr og her forekommer også mange store intervaller, oktaver, noner og oktav.
De store intervaller kan være anstrengende at øve på og jeg vil anbefale, at man øver de pågældende fraser ved at samle høje og dybe toner indenfor den samme oktav og i første omgang træne øret til at kunne høre de toner, man vil ramme, før man faktisk begynder at udføre de ekstreme intervaller og skift. Det er min erfaring, at man ved at indføre dette ekstra led i indstuderingsfasen, hurtigere når frem til et præcist arbejde i stemmen. (se også mere konkret anvisning på øvemetoden under gennemgangen af Day and Night)
Værker med eksempler på store intervaller og bratte registerskift:
Gondellied
Day and Night
Plutonian Ode
Audioeksempler:
Gondellied 02_01_02
Day and Night 02_02_01 + 02_02_02
Plutonian Ode 02_03
Vokale effekter
I flere værker finder man anvisninger som for eksempel: kompression, falset, gutturalt, skarpt, skingert, syng på indånding. Dette betyder, at sangeren skal gå over grænserne for dét, som vi ellers opfatter som værende indenfor den klassisk skolede stemmes idealer om vellyd. Man får her brug for at udvide sine vokale virkemidler med lyde, som ofte frembringes ved hjælp af ekstra spændinger, overkompression (gutturalt) eller spændinger i ydre strubemuskler og dette kan føles meget belastende for den vokale balance, som man ellers tilstræber, at ens stemme skal befinde sig i.
Det er flere skridt, man skal tage på vejen til at kunne frembringe de ønskede effekter i stemmen En kombination af kropslig og mental parathed er som udgangspunkt helt nødvendig.
Man vil i første omgang have brug for at forstå, hvorfor komponisten foreslår at noget skal være for eksempel gutturalt. Når man har fundet en forklaring/motivation vil det være nemmere at frembringe den ønskede stemmekvaliteten uden at belaste sit instrument for hårdt. Som i mange andre vokale sammenhænge gælder den gyldne regel, at en præcis idé om, hvad man vil opnå, sender et signal til stemmen, som får den til at reagere spontant, hvilket altid vil være mindre belastende end noget, der bliver tvunget frem. I flere tilfælde vil man kunne gøre brug af nogle af de mange lyde og øvelser, som vi bruger til at træne grundfunktionen i stemmen.
Andre typer effekter er langt mindre belastende; man vil flere steder støde på brug af hvisken på bestemte overtonefremkaldende vokaler og konsonanter i et helt bevidst arbejde med formanter. En anden ofte forekommende effekt er tungetriller, enten som selvstændig effekt eller som udvidelse af et ord, der indeholder et rulle-r.
Værker med eksempler på vokale effekter:
Gondellied
Plutonian Ode
Day and Night
Prisme
Wenn die Rose
Audioeksempler
Gondellied 02_02_01
Prisme 03_03
Day and Night 03_01_02
Plutonian Ode 05_04
Rytmer
Der findes i Per Nørgårds produktion nogle tilbagevendende rytmiske strukturer, som kan forekomme kantede og vanskelige, og som i en indstuderingsfase kan forekomme som en nærmest matematisk udfordring, men des mere jeg har arbejdet med værker, hvor disse rytmiske strukturer dukker op, des mere overbevist er jeg om den dybt organiske grundfornemmelse, man skal søge at finde frem til. Der er noget, der bevæger sig fremad og noget, der bremser lidt op. Noget, der tumler ind og noget, der først kommer lidt tøvende. Man kunne kalde det et meget nøjagtigt noteret rubato en anvisning om en raffineret fleksibilitet som er alt andet end matematisk og rigid.
Den irrationelle hændelse som Per Nørgård selv beskriver det.
Disse rytmer er ikke umiddelbart specielt vokalteknisk krævende, men det er min erfaring, at man synger væsentligt friere, når man kan mærke og forstå en frases form og forløb i kroppen.
De fleste vil have brug for at øve sig en del på at underdele nodeværdier i korte enheder og derefter arbejde ud fra et princip om vekslende taktarter indtil nodeværdier, der er ”for korte” og ”for lange” begynder at føles som organiske dele af en større helhed. Se gennemgange af værkerne Plutonian Ode og Day and Night for en mere detaljeret beskrivelse af øvemetode.
Hvis man har meget svært ved at mærke, om man udfører de vekslende rytmer korrekt, kan det være en idé at bede en dirigent om at holde nogle prøver med sig, så man simpelthen lader sig føre igennem den musikalske form og lærer tanke, stemme og krop, hvordan det føles, når det svinger på den rigtige måde.
Værker med eksempler på komplekse rytmiske mønstre:
Seadrift
Gondellied
Day and Night
Plutonian Ode
L’amour la Poésie
Audioeksempler
Seadrift 04_02
Entwicklungen 04_04
L’amour la Poésie 04_01
Plutonian Ode 04_03
Klange
Per Nørgård instrumenterer omkring sangstemmen, så der opstår overtonespektre af en helt særlig skønhed. Ind imellem opnås overtoneblandingerne ved at blande vokale effekter som hvisken, nynnen og tungtriller med en raffineret brug af instrumenterne omkring stemmen. I andre sammenhænge er det et tilsyneladende traditionelt komponeret vokalt forløb, der får uventede farver på grund af en bevidst placering af tekst i bestemte registre omgivet af en instrumentation, der fremhæver og forstærker formanterne fra tekstens vokaler. Man kan ind imellem få en helt speciel oplevelse af, at man frembringer en klang, som man ikke var klar over, at ens stemme havde i sig, men i virkeligheden er det den samlede blanding af overtoner fra ens egen stemme og instrumenterne, man oplever. Dertil kan man lege med forskellige måder at indstille resonansrummene på på forskellige vokaler og tonehøjder. Dette arbejde rækker ud over den optimale resonansindstilling, som man arbejder med i sin daglige vokale træning, når man forsøger at få sin stemme til at klinge så egalt og præcist som muligt på sine egne betingelser. I arbejdet med Per Nørgårds klange kan det være interessant at arbejde med at fremhæve overtoner på en bestemt tone ved at overdrive en vokalfarve.
De klanglige variationer kan også opnås ved at eksperimentere med graden af kompression i stemmen.
I arbejdet med musikken skal man lytte opmærksomt og være indstillet på at vokal-partiet ikke altid skal fremstå solistisk, men ind imellem skal blende helt ligeværdigt ind i klange og effekter fra instrumentationen og virkelig tillade sin stemme at være et element, som ikke skal træde i forgrunden.
Værker hvori man finder klanglige effekter:
Wenn die Rose sich selbst schmückt
Plutonian Ode
Prisme
Nuit des Hommes
Gondellied
Entwicklungen
Audioeksemper:
Seadrift 06_01
Plutonian Ode 06_02
3 Love Songs 06_03
Melodier
I mange værker findes der stærkt og iørefaldende melodisk stof. Et godt eksempel er sangen ”Maya Danser” fra operaen ”Siddharta”, hvis genkendelige melodi går igen i korværket ”Wie ein Kind”. I værkerne Seadrift og Plutonian Ode er der nogle beslægtede melodier. De er kendetegnede ved enkle intervaller, et forholdsvis begrænset omfang og et schwung i den rytmiske struktur, som minder om de melodiske former man finder i f.eks. folke- og populærmusik.
Værker hvor man finder eksempler på melodi
Seadrift
Plutonian Ode
L’amour la Poésie
3 Love Songs
Audioeksempler
Seadrift 06_01
Plutonian Ode 06_02
3 Love Songs 06_03